Kontrol - Diabetesforeningen Danmark

Diabetesforeningen
Gå til indhold
Kontrol hos lægen ved diabetes type 2
Fakta
Type 2-diabetes er en livslang sygdom med øget risiko for forskellige komplikationer
Det er i vid udstrækning komplikationer der nedsætter livskvalitet og levetid ved type 2 diabetes
Ved at ændre livsstil, tage medicin og gå til regelmæssig kontrol hos lægen kan man medvirke til, at ens diabetes er velbehandlet, og at der ikke opstår komplikationer
Hvorfor bør din type-2 diabetes kontrolleres?
Diabetes er en livslang tilstand med øget risiko for både akutte komplikationer og senkomplikationer, de sidste udvikler sig over år.

Det, der reducerer livskvaliteten og forkorter levetiden ved diabetes, er i vid udstrækning komplikationer.
Med andre ord - kan komplikationerne forebygges, forbedrer det også livskvaliteten.

Kvaliteten af behandlingen er helt afgørende for, om der opstår komplikationer. Dårlig behandling og højt blodsukker øger risikoen markant for komplikationer. Hvis man har diabetes, bør man derfor selv måle sit blodsukker og gå regelmæssigt til kontrol.

Kontroller hos lægen
Dette foregår typisk hver 3.-6. måned.
Disse bør som minimum bestå af:
  • Måling af blodtryk og vægt.
  • Blodprøven HbA1c (langtidsblodsukker).
  • Diskussion af forhold, som man selv ønsker at tage op.
  • Det er ikke sikkert, at det er nødvendigt, at du ser lægen hver gang. Kontrollen kan også varetages af andet personale.
Årsstatus
En gang om året skal man til en mere grundig kontrol. Man får da målt:

Blodtryk
Blodcirkulation i fødderne og følesans i fødderne
Blodprøver: kolesterol og fedtstoffer og kreatinin (nyrefunktion)
Urinprøve inklusiv undersøgelse for mikroalbuminuri
Lægen anvender disse undersøgelser til at vurdere, hvor godt din diabetes er reguleret og din risiko for at udvikle komplikationer til diabetes.

Lægen og personen med diabetes skal sammen sætte mål for behandlingen
  • Lave en plan for evt. ændringer i behandlingen.
  • Tale om hvordan man tager sin medicin.
  • Kontrol hos øjenlæge og fodterapeut.
  • Man bør gå til kontrol hos øjenlæge hvert år eller hvert 2. år, så længe der ikke er tegn til skader på øjnene
  • Man bør også gå regelmæssigt til fodterapi.
Advarsel mod type 1 diabetes
Tilbage til indhold